Vi tilbyder

Sundhedsundersøgelse

Klinikken lægger stor vægt på en grundig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, det være sig i forbindelse med vaccination eller for at løse et sygdomsproblem. Det er naturligvis således at du selv er til stede ved undersøgelsen. Veterinærsygeplejersken vil ofte stille en række spørgsmål ved registreringen og sørge for at dyret vejes inden undersøgelsen, alt sammen for at mindske stress i konsultationen.

Røntgen

Røntgenoptagelser er et uundværligt hjælpemiddel i diagnostikken af en lang række knogle- og bløddelssygdomme. Røntgenoptagelser kræver ofte at dyret bedøves for at undgå rystelser i billedoptagelsen. Klinikken har digitalrøntgen som giver billeder med god kvalitet på bare få sekunder.

Ultralydsskanning

Anvendelsen af ultralydsskanning er en vigtigt diagnostisk metode hvis man skal vurdere f.eks. hjerteaktivitet, lever, nyrer, prostata eller undersøge for drægtighed og kræver normalt ikke bedøvelse af dyret. Ultralydsskanning kan også anvendes i forbindelse med udtagning af sterile prøver fra organer og i den forbindelse kan en let bedøvelse kan være nødvendig.

Laboratorieundersøgelser

Klinikken har et avanceret udstyr til analyse af blodprøver, hvilket betyder at vi hurtigt kan få vigtige oplysninger om patientens tilstand og dermed påbegynde en mere målrettet behandling. Vi tilbyder at udføre en blodprøve før operative indgreb og yderligere forbedre vores indsats for det bedst mulige operationsforløb.

I det daglige foretages urinundersøgelser samt undersøgelse ved mikroskopi af prøver for en lang række parasitter f.eks. indvoldsorm, hjerte-/lungeorm samt celleprøver. Vævsprøver (histologi), allergitests og visse specielle blodprøver sendes til anerkendte laboratorier.