Her kan du se, hvem du møder i vores klinik på Hovedvejen 86.
Karin, Dyrlæge og Ejer
Jeg er uddannet dyrlæge fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), suppleret med en 2-årig fagdyrlægeuddannelse i Smådyrs sygdomme.
Mit karriereforløb er langt og broget:
Efter endt uddannelse var jeg i kortere tid ansat i Levnedsmiddelkontrollen, men rejst med min mand Dawit Zekiros* til Etiopien, hvor jeg i 4 år har arbejdet som dyrlæge med diagnosticering af tropesygdomme hos kvæg, behandling af æsler, produktion af slangemodgift, undervisning af dyrlægeassistenter, rabiesvaccinationskampagne mm
I Danmark har jeg ledet Centrallaboratoriet på KVL, været ansat i Ambulatorisk klinik med jævnlige dyrlægebesøg i Zoologisk have og undervisning af dyrlægestuderende i mindre husdyrs sygdomme, både teori og praksis.
Dawit og jeg startede Hovedvejens dyreklinik i 1982. Det har været en stor glæde at drive denne praksis og jeg ser hver dag frem til at udføre mit arbejde som dyrlæge.
Udover min familie og dyrlægegerningen interesserer jeg mig for musik, billedkunst, hundesport (agility mm) og har opdræt af Petit Basset Griffon Vendéen.
* Gift med Dawit Zekiros, født i Etiopen dansk uddannet dyrlæge, død 2013.
Søs, Dyrlæge
Jeg er uddannet som dyrlæge fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole i januar 2015 med specialisering/differentiering i familiedyrs sygdomme.
Efter min uddannelse har jeg arbejdet på smådyrsklinikker på Lolland og Sjælland frem til ultimo 2017, hvor jeg flyttede til Sverige for at bo og arbejde. Jeg har været meget glad for den lærdom jeg har tilegnet mig, både fagligt og personligt, ved at flytte til et andet land og skulle lære et nyt sprog og nye måder at arbejde på.
Mine faglige interesseområder er særligt oftalmologi (øjensygdomme) og ortopædi (Lidelser i bevægeapparatet). I september 2020 skal jeg rejse et år til England, hvor jeg skal arbejde som “Intern” på et dyrehospital, der er specialiseret i øjensygdomme og øjenkirurgi, for at dygtiggøre mig indenfor dette felt.
I min fritid rider jeg (ridebanespringning) og jeg løbetræner. Jeg har en kat, som jeg i sin tid opflaskede som killing, og så vil jeg meget gerne have en hund indenfor den nærmeste fremtid.
Caroline, Dyrlæge
Lotte, Aut. Veterinærsygeplejerske
Jeg er uddannet veterinærsygeplejerske hos Frihedens Dyreklinik i 2005, hvor jeg efterfølgende blev fastansat og arbejde til 2006.
I 2006 flyttede jeg med familien til Wien i Østrig. Efter 6 år i udlandet flyttede vi tilbage til Danmark.
I 2012, vendte jeg tilbage til Frihedens Dyreklinik og veterinærsygeplejerskejobbet, da det er det jeg brænder for.
Efter et års barselsvikariat hos Skovlunde Dyreklinik, blev jeg i august 2017 ansat hos Hovedvejens Dyreklinik.
Jeg er med til alle dagens gøremål. Modtager dyr til operationer, rådgiver i telefonen, klargør og assisterer ved operationer og andre behandlinger, laboratorieopgaver og meget andet.
Jeg nyder at gå på arbejde hver dag og gør mit bedste for at dyrene og deres ejer skal føle sig velkomne og godt behandlet.
Mette, Ufaglært Veterinærsygeplejerske
Jeg har været ansat som veterinærsygeplejerske (ufaglært) på Sct. Jørgensbjerg Dyreklinik i 15 år, inden jeg blev ansat i Hovedvejens dyreklinik i 2014, hvor jeg deltager i alle klinikkens gøremål.
Jeg har været på mange kurser om foder og adfærd som er nogle af mine store interesser. Jeg har desuden afsluttet en 3-årig uddannelse som zoneterapeut i 2016
Jeg bor i Fårevejle sammen med min mand og vores 3 børn, Vi bor på et nedlagt landbrug og har 4 heste, 1 golden retriever, 3 katte og 5 høns.
Jeg elsker at lave mad og bage kager, tager på mange hesteopvisninger med min datter som er sportsrytterske. Derudover er der jævnligt renoveringsopgaver i hus og stalde.
Frederikke, Dyrlægestuderende
Følg Hovedvejens Dyreklinik på Facebook
© 2023, Harnung Inc.
Webmaster: webmaster@harnung.dk